Arkaisk Skulptur

Athen i Arkaisk tid og kunst

- Beskrivelse af det Athenske samfund i perioden

Arkaisk tid er den første af de 3 inddelte tidsperiode i oldtidens Grækenland. Den varer fra ca. 700-480 f.kr.
I starten af 700 f.kr. var den Athenske befolkning meget fattig pga. krigen og den stigende befolkningsvækst. Befolkningen havde ikke råd til meget føde, da næsten alt jord tilhørte adelen. På den måde blev der også skabt socialt uro blandt befolkningen.

For at dæmme den uro plagede land, kom en mand ved navn Solon til magten. Han blev gjort enehersker af flere store befolkningsgrupper. Det skete i 630 f.kr.. Han prøvede på at demokratisere landet, for at skabe fred mellem befolkningen, derfor afgav han noget af sin magt til befolkningen i 594 f.kr.. Han indførte en forfatning, der gav befolkningen lov til at vælge embedsmænd og vedtage love. Denne styreform (demokrati) opblomstrede i landet, da den gjorde de fleste (bønderne) i landet mere tilfredse med den nye styreform. Efter Solon kom andre Adeler til magten. De videreførte og forbedrede landets demokrati, fra Solon af. Først kom Peisistratos til, så videregav han magten til sine sønner som beholdte den til 510 f.kr. Han gav befolkningen mere magt. Alle de Adeler der var imod demokratiet og imod den positivt udviklende styreform, mistede deres jord til bønderne. Det var ikke kun for at skubbe de ikke adlydende (Adeler) væk fra samfundet, men for også at skabe mindre økonomisk skæl og for at sikre sin egen popularitet. Da Kleisthenes kom til, blev der gennemført omfattende reformer. Han ophævede Adelsmagten, fordi Athen var delt op i 4 stammer, kaldet fyler. Stammerne var hver især styret af forskellige adelsmænd, med deres egen slægt og politisk interesse. Det betød at stammerne blev samlet til et land. Han ville have at alle skulle gå sammen. Han ville skabe lighed og fællesskab og det lykkedes for ham.

Landets styreform blev demokratiseret, Adelens magt blev givet til befolkningen og landet fik omfattende nye love. Det uro plagede land, fik et opblomstring af demokratiet og styreformen gik fra et kastesamfund til demokrati, lighed og fællesskab.

- Beskrivelse af kunsten under Arkaisk tid

Billederne ovenover er Kouros og Kore, der symbolisere arkaisk tid. De er begge skulpturer. Kunsten under Arkaisk tid bestod af skulpterer. Man begyndte med at pynte vaser og gik meget op i skulpturer. Den mandlige krop som vi ser ovenover, fik et nyt billede, da man viste mandens mandlige organer og den nøgne krop. Kvinden blev ikke vist som nøgen da det stadig var uhørt at kvinder måtte vises nøgen. De måtte dårligt nok gå ud af husene.

Inspirationen Athen har fået kunsten fra, er fra middelhavet. Grækerne begyndte med at pynte deres vaser med motiver af sfinkser og lotusblomster. De stiltræk der gælder for arkaisk tids skulptere er orientaliseret stil, frontalitet, symmetri, dvs. de skal ses forfra og bagfra, strenghed og stilisering. Noget karakteristisk for arkaisk tid er fx det arkaiske smil. Det arkaiske smil ses som et udtryk for tidligt og lidt primitivt kunsthåndværk, og er en efterligning af den egyptiske billedhuggerkunst. For at give ansigtet liv, blev øjnene gjort store og munden smilende, men fordi de græske billedhuggere ikke teknisk var i stand til at udhugge et naturligt smil, fik skulpturerne et meget stift og kantet udtryk – et arkaisk smil. Stilens navn, ”Den arkaiske stil”, kan oversættes til ”den gammeldags” eller ”den fortidige” stil.

Kendte stiltræk fra perioden Arkaisk tid
- Arkaisk smil
- Orientaliseret stil
- frontal stil
- Stiliseret stil
- Venstre fod fremme

Med stærk ægyptisk inspiration opstår den græske rundskulptur med 2 hovedtyper:

1.jpg

1. Kouros: den nøgne mandsstatue (kouros = ung mand ). Denne statue står med det ene ben foran
det andet, men bevægelsen forplanter sig ikke opad i kroppen. Statuen står stille, den er statisk. Den
skal ses frontalt. Armene holdes ned langs siden og hænderne er knyttede. Ansigtet er præget af det
arkaiske smil og mandelformede øjne. Håret er ægypterparyk/ perlelokker. De anatomiske detaljer
er ikke naturalistisk gengivet og proportionerne er ikke naturalistiske. Statuen er bortset fra
skridtstillingen symmetrisk opbygget.

2.jpg

2. Kore: den unge pigestatue (kore = ung pige) som altid er iført chiton eller peplos. Også
korestatuen er frontal og statisk. Også her ses perlelokfrisure (sat i fletninger), arkaisk smil og
mandelformede øjne samt ikke naturalistiske proportioner/ ikke naturalistiske anatomiske detaljer.
Korestatuen er - bortset fra en hævet arm/ enkelte klædefolder - symmetrisk opbygget. Koren har
vægten på begge ben, den ene arm er bøjet /holdt frem med f. eks. en offerskål. Korens dragt
(chiton eller peplos) faldes ofte stift, søjleagtigt ned eller den er arrangeret i stiliserede zigzagfolder.

Både kouros og korestatuen er idealiserede og ofte beregnet som gaver (votivgaver) til en gud.
De er ikke portrætter, men skal forstås som symboler på mennesket, hvor de enkelte kropsdele er
lavet efter et fast proportionssæt og dernæst sammensat til en ikke-organisk, ikke naturalistisk krop.
Symmetri ses som æstetisk, men også udhugningsteknikken fremmer det statiske/ firkantede look.
Kunstnerne fra denne periode er anonyme.
Gennem den arkaiske periode ses en gradvist stigende naturalisme m.h.t. kouros’ muskler og frisure
(som bliver til kort kasserolle-hår). Men stillingen forbliver statisk