Højklassisk Skulptur

HØJKLASSISK TID (450 - 400 f.kr)

DET ATHENSKE SAMFUND I PERIODEN:

I perioden for højklassisk tid, begynder grækerne at udvikle deres bystat, med det store byggeprogram i Athen. Der blev brugt mange penge på at gøre byen speciel, og sørge for at være i føresædet på det kunsterneriske område.

Grækerne havde bygget templer fra omkring 800 f. Kr., men det er først i perioden 480-400 f. Kr., at den græske arkitektur får sin endelige form. Det er den arkitektur, som kaldes klassisk, og med det menes, at arkitekturen nu har nået et næsten tidløst niveau, som kun vanskeligt kan overgås af andre. Klassisk kunst danner forbillede for senere perioders kunstnere, og den sætter en standard, som senere tider ikke kan undgå at skulle måle sig med.

Den græske arkitektur, som især kendes fra tempelbyggeriet, er præget af sans for lys og harmoni. Den udstrakte brug af søjler giver bygningerne et præg af lethed, da de mange lodrette linjer løfter blikket op mod himlen. Bygningernes symmetri bidrager til indtrykket af harmoni.

KUNSTEN (SKULPTUR) I PERIODEN

I perioden for højklassisk tid, begynder grækerne at udvikle deres bystat, med det store byggeprogram i Athen. Der blev brugt mange penge på at gøre byen speciel, og sørge for at være i føresædet på det kunsterneriske område.

Skulpturen fremstiler det idealiserede menneske i ophøjet ro, uden følelsesladede udtryk. Harmoniske proportioner og kontrapost-stilling (fx "Spydbæreren" af Polyklet). Mandekroppens bevægelser og proportioner er nu perfekte, d.v.s. sådan som de bør være, men nok sjældent er, altså idealiserede.
Kvindekroppens bevægelser og proportioner udvikles parallelt med mandefigurens. Den nøgne kvindekrop er interessant, men den vises ikke direkte. Der er ikke tradition for det, og ideal og normer får problemer med at følges ad.

EKSEMPEL PÅ HØJKLASSISK SKULPTUR:

doryphoros.jpg

Spydbæreren 440 f.kr:
• Midt i et skridt
• Stabilitet med en fornemmelse af mulig bevægelse
• Ikke så voldsom bevægelse som diskos-kasteren
• Torsoen er involveret i bevægelsen
• Den ene skulder er hævet en anelse
• Vægten ligger på forreste (højre) ben (løftet hofte og forkortet torso)
• Ingen vægt på bagerste (venstre) (sænket hofte og forlænget torso)
• Hovedet er drejet en smule til siden (dvs. den er spændende set fra siden)
• Statuen danner en omvendt s-figur som var meget yndet i gotikken.

Riace-1.jpg