Retorik hos romerne

Grækenland blev endegyldigt indlemmet i romerriget som provinsen Achaia i 146 f.Kr.
Romerne videreudviklede retorikken fra grækerne.
Rom var ikke noget demokrati som Athen, men var indtil Cæsars overtagelse af magten i f.Kr. et oligarki - af romerne selv kaldet res publica.
Retorikken blev brugt til taler, retssager og politiske taler.
Med retorikken kunne man tale for og imod ting, f.eks retfærdighed.
Dem der udførte de politiske taler blev kaldt patres patriae (fædrelandets fædre)
Talerne blev nærmest udført som teaterstykker, da man havde meget fokus på udførelsen af talen.
Retorikken var nyttig som analyse- og arbejdsredskab i forhold til f.eks skriftlig kommunikation, almindelig argumentation og litteraturforståelse.
Retorik var en vigtig del af velhavende, unge romerske mænds uddannelse, for der var stadig brug for at tale som embedsmænd i den romerske statsadministration og ved kejserhoffet.