TIDLIG KLASSISK TID OG KUNST CA. 500-450 F.KR
Tidlig klassisk kunst: 480 -450 er præget af den såkaldte strenge stil, kendetegnet ved alvor og ro, men ligeledes bevægelse. Kvindefigurerne ofte i peplos. Det arkaiske smil forsvinder. Idealisering.
- Fra periode ca. 500-450 er der opnået flere store begivenheder, bl.a. Perserkrigen .
- Perserkrigen tager udgangspunkt i, at demokratiet bliver truet af despoti < hvilket kommer til glæde/styrke til grækerne.
- I perioden opstår den klassiske guldalder, som ses i Athen – hvor byernes udvikling bliver bedre og større. Den peloponnesiske krig – oprøret mellem de græske stater.
- Perserne erobrer mange lande , som Lydien, Babylon og mange flere – bl.a. græske bystater i Jonien.
- Den klassiske tid i periode: 500 - 320 f. Kr.
- Perioden kan opdeles i tidlig klassisk tid (500 - 450), højklassisk tid (450 - 400) og senklassisk tid (400 - 320). I denne periode udvikler grækerne deres polis (bystat). Der var mange, men den vi kender bedst er Athen. Det gør vi fordi de fleste forfattere og billedhuggere var athenere.
-Dette forløb ser på den fortløbende udvikling af menneskeopfattelsen i kunsten der foregik fra kolonitiden til romersk tid, altså over en periode på ca. 1000 år.
Det ser også på hvordan denne kunst dukker op i senere europæisk kunst.
Mennesket opfattelse af kunsten:
- Tidlig klassisk tid: Søgen efter bevægelse. Det er bevægelse i kroppen der er tale om, d.v.s. drejninger og skridtstillinger. Det er ikke sikkert, den afbildede figur udfører en handling, men kropsbevægelsen viser at figuren har gjort det eller skal til at gøre det.
- Den bevægelse kunstnerne stræber efter hedder kontrapost: Vægten ligger på det ene ben med deraf følgende hældninger og drejninger af kroppen.
-
Kritios-drengen
Højde 117 cm.; marmor. Ca. 480 fvt.
Øjnene har været fyldt af et andet materiale.
Stilmæssigt er denne skulptur næste skridt efter serien af kouroi på Nationalmuseet i Athen. Selv står statuen her på Akropolis-museet.
Navnet 'Kritios-drengen' skyldes, at man (forsøgsvis) tilskriver skulpturen til billedhuggeren Kritios.
Poseidon eller Zeus fra Artemision, en 2 m høj bronzestatue fra ca. 460 f.Kr.,
Tidlig klassisk tid: Søgen efter bevægelse. Det er bevægelse i kroppen der er tale om, d.v.s. drejninger og skridtstillinger. Det er ikke sikkert, den afbildede figur udfører en handling, men kropsbevægelsen viser at figuren har gjort det eller skal til at gøre det.
Den bevægelse kunstnerne stræber efter hedder kontrapost: Vægten ligger på det ene ben med deraf følgende hældninger og drejninger af kroppen.
den strenge stil eller tidlig klassisk stil dækker perioden 480-450 hvor den afløses af den højklassiske, Det mest fuldkomne udtryk for denne stil fiunder vi i den store Zeus-tempel i Olympia og dets skulpturudsmykning. Alvor, ro og bevægelse e i centrum når vi snakker om højklassisk tid.
Tøjet er blevet yderst detaljeret, dog følger det ikke rigtigt personernes krop. Det akaiske smil forsvinder og udskiftes af den strænge, stærke, rolige og ophøjede stil (reaktion på de store perserkrige). Der er langt mere bevægelse i figuren, vægten ligges i større grad på det ene ben. Malerrierne forsøger at skabe perspektiv ved at placere figurene i forskellige niveauer (men det ses oftest hvad vi ville kalde mislykket). Der kommer flere indholdsrige indtryk, følelser som sejer og nederlag kommer til udtryk.