Vindgudinden

Vindgudine ca. 430 f.kr. højklassisk tid

Statuen er en kvinde, er 98cm og er lavet af marmor og er blevet erhvervet fra Grækenland via München i 1909 med oplysningen om at den var fundet i Hermonie i Argolis . Kvinden er iført kiton(klædedragt) og bærer en kappe som er slynget over hendes manglende højre arm. Dragten er åben i højre side og kanterne fejes til side, så benet kommer til syne op til hoften. Kvinde er påklædt i en kjole, men alligevel nøgen; navlen og bikinilinjen kan ses gennem stoffet(kjolen).
Denne kvinde har ikke ansatser til arme og identificeres derfor en Aura, en vindgudinde. Statuen blev brugt som akrotér, dvs. en skulptur opsat på et af hjørnerne af en tempelgavl. På dette tidspunkt var kvindelig nøgenhed ikke et acceptabelt motiv for billeder i det offentlige rum.
Skulpturer fra den højklassiske tid fremstiler det idealiserede menneske i ophøjet ro, uden følelsesladede udtryk. Mandekroppens bevægelser og proportioner er nu perfekte, d.v.s. sådan som de bør være, men nok sjældent er, altså idealiserede.
Kvindekroppens bevægelser og proportioner udvikles parallelt med mandefigurens. Den nøgne kvindekrop er interessant, men den vises ikke direkte. Der er ikke tradition for det, og ideal og normer får problemer med at følges ad. Vi kender andre lignende, græske originalskulpturer fra slutningen af 400- og begyndelsen af 300-tallet f.Kr., blandt andet billedhuggeren Paionios sejrsgudinde fra Olympia .

EGNE NOTATER:
Ali og Bilal: Den tynde gennemsigtige dragt og den store kappe der blafrer bag statuen, giver os et billede at vindgudinden står et sted, hvor det blæser meget. >Tøjet hun har på er meget tynd og gør hende mere erotisk.